La vida no puede existir sin la muerte, por eso estoy aquí.

af Josue Loera Ramirez · Valle de Ignacio Allende, MX

Mexica-kulturen har transcenderet gennem sine overbevisninger om liv og død, og viser Herren af Underverdenen; Mictlantecuhtli, som var den, der skulle passe på sjælene af dem, der døde af naturlige årsager. Langt fra den moderne kulturelle tro var Mictlán ikke et sted for sorg og evig tortur, men et rum for sjælene; efter at have gennemgået ni niveauer, der testede deres værd i fire år og guidet af den store hund Xoloitzcuintle; kunne hvile evigt. Ved ankomsten modtager Mictlantecuhtli dem og siger: "Dine sorger er forbi, gå nu, og sov din dødelige søvn." Mexicaerne tillagde stor betydning til, hvordan dyr blev behandlet i livet, da det er en hund Xoloitzcuintle, der venter på sjælen for at guide den på sin rejse til Mictlán, og denne vil dømme, om sjælen virkelig var god i livet. Cempasúchil-blomsterne er forbundet med dualiteten af liv og død, deres lysende farve er relateret til solen og livet. Derfor er de meget almindelige på altere og andre mexicanske repræsentationer, der henviser til de dødes dag.