A Dance Along the Way Back

af Maryam Shokoohi · Den Haag, NL

I dette arbejde har jeg søgt at skildre den uophørlige søgen efter mening - en indre og ydre rejse gennem eksistensens strømme. Den røde fisk, der væver sin vej tilbage mod havet, er mit symbol på søgningen: et skrøbeligt, men alligevel modstandsdygtigt væsen, der bevæger sig gennem fortidens og nutidens tumult, gennem smerte og håb, i søgen efter det grænseløse hav af væren. Farvernes og linjernes dans på lærredet spejler dansen af vores egne sjæle - en ubarmhjertig rytme mellem minder og drømme, mellem bitterheden af sår og sødmen af livet. På denne vej kan hverken arrene eller glæderne kastes til side; for begge former, hvem vi er. De udtryksfulde penselstræk, på én gang rå og bløde, afspejler den indre spænding i en menneskehed, der må omfavne sine modsigelser for at finde mening. Den lille, men standhaftige røde fisk minder os om: at vende tilbage til havet ikke er en flugt fra fortiden, ej heller en benægtelse af nutiden - det er den dybe accept af alt, hvad vi er. Denne maleri er en invitation til at danse - med alle vores smerter, minder og håb - gennem den snoede søgen mod havet af mening. Hun danser… Midt i smerte og håbs drejninger, i minderne fra fortiden og dagens sår… En lille fisk, der stadig glimter med en skarlagen flamme i hjertet af dette grænseløse blå, vovende at vende tilbage til havet. Som om hemmeligheden om mening bare er dette: hverken at flygte fra smerten, ej heller at benægte fortiden - men en yndefuld dans, lige midt i alt, hvad der er, og alt, hvad der endnu skal komme. Inden for bølgerne Det endeløse blå kalder på mig med en sang, der stiger op fra dybderne af væren. Min krop, træt af rejsens sår, men i mit hjerte glimter stadig en skarlagen glød - en lille gnist der hvisker gennem tusinde ubarmhjertige bølger: Gå… gå til verdens yderste kant. Hver tåre, hver drejning af smerte, hvert minde, der vejer på mine finner, bliver en note i denne stille dans - en dans, der finder sin mening kun i stormens hjerte. Og jeg, lille som jeg er, danser stadig… for jeg ved: havet er inden i mig.