Walking away

af Amin Ezazi · Zahedan, IR

Denne maleri kom fra et sted med stille refleksion. Jeg brugte en malerisk, tekstureret tilgang, tykke, synlige penselstræk, der giver det en næsten impressionistisk følelse. Paletten er bevidst mørk og dyster, med dybe lilla, sorte og dæmpede røde nuancer, der danner bunden af scenen. I midten er der en enkelt figur set fra bagfra, der langsomt går væk. Jeg gav hende kort mørkt hår og et langt, flydende tøj, der næsten forsvinder ind i de omgivende skygger. Hendes form er lidt sløret, hvilket var intentionelt. Jeg ville have, at det skulle føles mere som et minde eller en drøm end et øjeblik frosset i tid. Landskabet omkring hende er dramatisk, bjerglignende former på hver side, der nærmest lukker ind, og skaber denne smalle passage. Jorden under føles mørk og reflekterende, måske vand, måske bare glansfuld jord, der subtilt fanger de pink-røde toner ovenfor. Og så er der himlen, det er der, jeg ville have seerens øje til at lande. Jeg brugte en dristig, næsten surrealistisk pink-rød nuance, lagdelt med skyer og tåge for at give det den drømmende kvalitet. I midten af det er der en lys, bleg cirkel, måske er det en sol, måske en måne. Jeg lod det være vagt med vilje. Jeg kunne lide ideen om noget himmelsk, der guider figuren fremad eller måske bare ser stille på. Hele stemningen er ment at føles mystisk, endda lidt melankolsk. Den ensomme figur, den mærkelige lysende himmel, skyggerne, det er som en rejse ind i det ukendte. Ikke nødvendigvis trist, men bestemt reflekterende. Jeg ville have maleriet til at føles åbent som om det er en del af en historie, du kan fornemme, men aldrig helt forstå. Teksturen, især med impasto-effekten, hjælper med at gøre det mere fysisk og følelsesmæssigt på samme tid, som om du kunne række ud og føle vægten af det. For mig handler dette stykke om de stille øjeblikke, når du bevæger dig ind i noget usikkert, og alt hvad du har, er stien foran og dine egne tanker.