City hall of Rotterdam - Reflection

af Art of the blue studio · Rotterdam, NL

To bygninger fanget på én gang. Jeg pegede mit kamera mod glasfacaden på politistationen for at se, om jeg kunne få noget ud af det. De tre kvadratiske åbninger i bygningen syntes pludselig at indgå i en dialog med de tre robuste, neoklassiske buer i den stenede facade på Rådhuset i Rotterdam lige bag mig. En stille dialog, som selv de mest veltalende talere ikke kunne beskrive. Jeg tror, jeg næsten overhørte en del af det. Det gik sådan her: “så her står vi, overfor hinanden, uden noget til fælles. Da jeg kom her i 80’erne, lagde jeg mærke til, hvor smukt buede dine buede vinduer var, mens mine alle var de samme repetitive kvadrater og disse fliser på min hud, ikke engang sikker på, hvorfor de valgte denne farve. Og næsten ingen tager et billede af mig, mens du er ret populær i medierne” “Jeg står her et århundrede gammel, en af de første bemærkelsesværdige bygninger i denne by, overlevede endda bomberne fra Anden Verdenskrig. Men jeg må takke dig, for takket være dig indså jeg, hvor smuk jeg er, for nu kan jeg se mit spejlbillede i dit spejl.” “det er rigtigt, det betyder, at din reflekterede facade delvist også er min... og det er ikke sandt, at vi ikke har noget til fælles. Vi deler den samme gade. Gående kan gå her, og biler kan parkere mellem os. Vi kan se på dem på samme tid uden at de engang bemærker det...”