The fences of my childhood.

af Igor Shulman · Prague, CZ

Som barn havde jeg følelsen af, at hele byen, jeg boede i, bestod af intet andet end hegn. Dengang var det sædvanligt at indhegne alt. Det vil sige, alt hvad der kunne være omgivet af et hegn. Det var en trend i tiden. At indhegne sig selv fra alle og gemme sig bag et højt hegn. Men er det muligt at skjule noget for drengene? Hegn var ikke en barriere for os, men en sportsbegivenhed. Hvem ville være den hurtigste til at flyve over dette eller hint hegn, og helst uden at bryde noget. Hverken hegnet eller dine lemmer. Og vi fløj over det som fugle. Der var ikke et hegn i verden, som vi ikke kunne slå.