Kuba Chrobry

Jeg blev født og opvokset i Kraków, Polen. Min bedstemor var maler, skulptør og romanforfatter. Hun var følsom over for skønheden i Guds skabelse og formåede at indprente denne slags interesse i mit unge hjerte. Jeg håber at møde hende igen og lære mere fra hende.

At vokse op i et vanskeligt miljø fandt jeg lindring i kunsten. Jeg forsøgte at fange former og figurer ved hjælp af de midler, der var tilgængelige. Det var min nødhjælpsterapi, en lille verden, som jeg kunne kontrollere og gøre så smuk, som jeg ønskede. Jeg kunne udtrykke, hvad jeg følte, og endda mine drømme.

Da jeg begyndte at gå på kæreste med min fremtidige kone, fandt vi ud af, at kunsten var en af de ting, der forbinder os. Det var en fritidsaktivitet, men også noget, vi ville fortsætte med at gøre for evigt som et par.

Jeg er for det meste selvlært, men er det virkelig tilfældet? Vi lærer alle fra den største og sande Kunstner, Jehova Gud. Han skabte de allergrundlæggende elementer i rummet, som vi fylder med alle slags medier. Han opfandt grundlaget for opfattelse og giver uendelig inspiration. Han skulpturerer bjergene ud af flydende sten, omhyggeligt polerer dem med vinden over æoner af tid. Han maler et nyt billede for os hver morgen og aften ved hjælp af vandfarverne fra skyerne. Hver gang et nyt liv bliver undfanget i en livmoder eller et æg, sker der en unik skabelsesakt. Og alligevel resulterer alt dette i perfekt harmoni, der aldrig holder op med at inspirere kunstnere fra alle kulturer. Vi er alle børn, der kradser på et stykke papir, som Han bredte ud foran os for vores glæde.

"Han har gjort alt smukt i sin tid. Han har endda lagt evigheden i deres hjerte; alligevel vil mennesket aldrig finde ud af det arbejde, som den sande Gud har gjort fra start til slut."

—Prædikeren 3:11

Vi bor i øjeblikket i Warszawa og engagerer os i kunst, når vi finder tid og inspiration. Vi har en vidunderlig kunstlærer her, og forhåbentlig er vi gode studerende :-)